Få mail ved nyt indlæg

03 marts, 2013

Vinteren er kommet


Første skib som bryder havisen i lang tid. Nu ser vi frem til frisk frugt i butikkerne igen.

Så er vinteren for alvor kommet til Aasiaat hvilket betyder at vi har mellem minus 20 og minus 35 grader døgnet rundt. Solen skinder meget, så trods det kolde vejr, er det en fornøjelse at være ude i naturen.

 Pedellen og Noomi


Vi har for tiden besøg af nogle venner fra Århus, JC & Birgitte og deres lille datter Sofia. De skal være her ca. 5 uger og er her som "senior volontør" Dette indebærer at de hjælper til, hvor der er behov for det, snakker med sømandshjemmet gæster, holder morgenandagt mm. Det er skønt at have nogen at dele frustrationer og glæder med.


Sofia og Noomi - og stolte forældre


Igår lørdag var vi på en tur ude i fjeldene hvor vi stod på ski. Det var minus 27 grader, og selvom den lokale langrandklub aflyste deres konkurrenceløb, holdt det os ikke tilbage. Det var en dejlig tur sammen med Birgitte og JC, som udover skituren også bød på en jagt efter Mia's sælskindshandsker. Mens vi holdt pause kom der nemlig hundeslæde med en masse hunde foran. De gik direkte efter Mias, sælskindshandsker og kusken kunne ikke bremse hundene så væk var handsken. Ca. 500m. længere væk fik han holdt på det hele, og en anden som også holdt pause løb efter handsken, så det var fornemt.




Hundene på vej..

Hundene er for stærke til han kan bremse slæden og væk var handsken..




Handsken til venstre er så stiv at den ikke kan bøjes 


Kaffepause

I fredags havde vi vores første gymnasiearrangement. Der var ca. 15 fra gymnasiet som kom, og det blev en rigtig hyggelig aften med almindelig brætspil, Playstaion og bordfodbold. At kage, kaffe og saft var gratis, virkede til at gøre det hele lidt bedre. Planen er at det bliver holdt hver andre fradag, selvom flere gav udtryk for at de ønskede det var hver fredag.
Der blev også hold en kort andagt, hvilket virkede til at det var helt okay, så vi håber at dette bliver et fristed for gymnasieeleverne. Det er vores indtryk at de havde en god aften.


På tirsdag begynder tager 2 assistenter ud til anstalten (fængslet) og der skal de synge sammen med de indsatte. Johannes havde spurgt for et par måneder siden om vi måtte komme på besøg, og efter et kort introduktionsmøde for de anstalten, er det nu på plads. De indsatte vil gerne lave en cd, men nu må vi se hvordan det går, men der blev også efterspurgt om nogle fra sømandshjemmet kunne strikke eller spille bordtennis med dem, så nu må vi se hvordan og hvorledes det kommer til at forløbe.

Noomi er begyndt at kravle eller rulle når det ikke helt lykkes for hende. Hun vil gerne gå rundt hele tiden, og hvis vi holder hendes hænder løber hun nærmest rundt.
Det er sjovt at se at hun nærmest kan noget nyt hver dag.

Bedste hilsner herfra Grønland

1 kommentar:

  1. Hvor ser det spændende og hyggeligt ud!
    Sikke mange oplevelser I får -og gode initiativer I tager!
    Rigtig god fornøjelse med det dejlige besøg fra Danmark.
    Mange hilsener Mette Mogensen

    SvarSlet