Få mail ved nyt indlæg

18 august, 2012

Aasiaat 18/82012

Her på sømandshjemmet går alting sin vante gang. Det vil sige, at der stadig bor mange gæster, og der er også et par kurser som ligger for døren og venter, det første kursus begynder i morgen.

Lige for tiden er det rensdyr og moskus sæson, så der ringer hele tiden fangere, som gerne vil sælge kød. Det er meget sjovt når de kommer sejlende hertil, med deres fangst. Det er i de næste par mdr. vi køber rensdyr og moskus til det kommende år. 



Denne omgang købte vi ca. 160 kg. rensdyr.

Vi regner med at holde ferie fra omking d. 7/9 og ca. 3 uger frem. Om det lykkes, og om der kan finde nogle afløsere må tiden vise, men det er i hvert fald vores plan. Ferie er ved at være tiltrængt for de sidste 14 dage, har der ikke været mange dage, hvor samtlige medarbejdere er kommet på arbejde. Det er lidt hårdt og assistenterne, bliver ofte nødt til, at lave om på deres vagtplan, hvis vi mangler stuepiger, køkkenvagt, eller hvis vores pedel ikke kommer, og kan køre gæsterne til lufthavnen. Det er lidt svært at få arbejdsplanen til at gå op, da det er en helt anden kultur her. Ofte er der en god grund til udeblivelsen fra arbejdet, men somme tider skyldes det også, at det ikke kun er mælk og vand der bliver indtaget. Den sidste periode har mange af vores ansatte være udsat for meget voldsomme personlige ting, og det er lidt frustrerende, at vi ikke har den tid til samtale, som der virkelig er behov for. Personalet er meget åbent og vil gerne snakke, om det som der sker i deres liv hvilket er rigtig dejligt, men vi håber stadig at der med tiden vil blive ansat en sømandsmissionær til samtale og til at være der for dem og os. Det er virkelig et stort ønske fra vores side af.

Der har været tid til nogle småture i jollen, så vi kunne fange nogle fisk, til når vi skal have fiskefrikadeller. Det er også forsøgt at sætte langline, dog med begrænset held, men kampen skal snart tages op igen. Nogle steder er der simpelthen så mange torsk, så det næsten er dårligt hvis der kun er 2 torsk med op af gangen. Johannes havde for nogle måneder siden en kæmpe helleflynder, som hoppede af lige før den kom op til overfladen. Den var nok ca en meter lang, og måske 60 cm. bred. En kæmpe fisk, heldigvis var der en mere med i jollen, som kan bekræfte historien.

 Den største torsk vejede omkring 5.5 kg.

Leon, holder en havkat.


Ca. 15 min. sejlas fra Aasiaat ligger der en kilde med frisk drikkevand. Det vand som der er i byen er ikke altid lige godt, så vi hentede 30 liter vand som vi nu nyder. Faktisk er der sat en vandslange ned i kilden, så det er bare at sejle helt tæt på og fylde dunkene op. 
I området omkring Aasiaat er der mange små øer, hvor der for tiden er mange sortebær. Der er noget som der bliver gået meget op i at plukke og de bliver spist med største velbehag. I dag skulle vi møde 2 af de ansatte og deres familie på en af naboørne. Mia blev hjemme og passede Noomi og sømandshjemmet, mens Johannes og en af assistenter tog afsted. Der blev kogt sælkød, og ellers hygget og leget i de flotte omgivelser.




Noomi er hele sømandshjemmets kæledække. Det er ofte kamp om at få lov til at holde hende efter morgenkaffen, og her til aften ringede der en ansat, som spurgte om hun skulle komme i morgen og passe hendes lille kollega. Det er dejligt, at der er så mange, som gerne vil tage hånd om vores lille datter og hjælpe til med at passe hende. Det er lidt af en udfordring, at få det hele til at gå op i en højere enhed, for Noomi er ikke helt med på, at det handler om at sove om natten. Når vi går tur med hende i barnevognen stopper vi ofte for, at vise hende frem. Det at der er kommet en ny lille bandit på sømandshjemmet, har skabt en rigtig god atmosfære, og gæsterne har svært ved at være sure over noget når Noomi er med på arbejde i receptionen.





Bedste hilsner nord for polarcirklen.

04 august, 2012

Noomi

D. 21/7 kom vores dejlige datter til verdenen. Hun var 54 ca. og vejede 3560g. Vejen til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk var ret lang. Vi fløj fra Aasiaat til Ilulissat og landede der i anden forsøg. Der var nemlig meget tåget, men til sidst lykkes det piloten, at finde et ganske lille hul i tågen, så han kunne se landingsbanen og dermed lande, dog med det ene hjul helt ude i kanten af landingsbanen, men vi var glade for trods alt at kunne lande. Efter ventetid på sygehuset i Ilulissat gik turen til Kangerlussuaq og derfra til Nuuk. Johannes sov på sømandshjemmet i Nuuk, mens Mia naturligvis ophold sig på sygehuset.
Fødslen var lang og hård, men med en dygtig jordmoders hjælp, gik alt rigtig godt. Da Mia gik over tid skulle hun føde i Nuuk, hvilket vi egentlig var meget glade for, da vores jordmoder her i Aasiaat var gået på ferie. Veerne startede allerede i flyveren, og den første nat i Nuuk gik fødslen i gang af sig selv, så det var rigtig dejligt. I Grønland er der ikke mulighed for de store former for smertestillende så fødslen foregår på naturlig vis.




Billeder fra Sygehuset i Ilulissat


Noomi tager meget af vores nattesøvn, og om dagen er hun centrum for meget opmærksomhed. Rigtig mange gæster vil gerne se vores datter, og der er bestemt ikke mangel på babysittere. Personalet nærmest står i kø for at få lov til at passe hende, så det er dejligt. De få gange vi har gået en tur i byen med barnevognen, bliver vi hele tiden stoppet af folk fra byen, som gerne vil sige tillykke, og lige skal se den lille. Det er dejligt at mærke at folk følger med i vores nye tilværelse.


Da vi ikke har mulighed for at holde barsel på normal vis, prøver vi at gøre det sådan, at Mia sover lidt længe om formiddagen, og så arbejder om eftermiddagen. Noomi tager ofte med på arbejde og ligger i receptionen mens Johannes arbejder. Faktisk har Noomi fået sit eget kort til indstempling når hun møder på arbejde, for hun kan jo lige så godt lære det med det samme.

Mia har fået et stort isbjørneskind i barselsgave. Det pynter nu vores gulv i stuen, og skabte ikke så lidt begejsting hos den nybagte mor.

På sømandshjemmet har vi fået 3 nye assistenter, som vi prøver at lære op, da de gamle nu er rejst retur til Danmark. Samtidig er noget af personalet på ferie i Danmark, og derudover er noget af vores personale begyndt at blive noget ustabilt, og nogle har også været ramt af sygdom hos dem selv eller den nærmeste familie. Alt i alt har det gjort at vi er ret trætte for tiden, og overskudet er ikke lige så stort som det har været tidligere. Vi kan godt mærke vi begynder at se frem til at holde lidt ferie, eller bare et par fridage. Kl. er i skrivende stund 02.30 og vi prøver at få Noomi til at sove, men det virker ikke til at hun har samme planer.


Mia før afrejse

 Noomi

Personalet gør hvad de kan for at hjælpe med at trøste og passe, når der er behov for det



En stolt far på vej hjem


Det er kun blevet til en enkelt lille tur i jollen, men nedenfor er nogle billeder, fra nogle pukkelhvaler, som vi sejlede efter. Det er meget fasinerende, at se dem bryde havoverflade, når de er på jagt efter små fisk, eller når de svinger deres enorme haler eller luffer. Der er næsten altid hvaler, og fremover skal vi nok huske at tage kamera med, så vi kan tage billeder af når de nærmest springer op af vandet. Det ser helt vildt ud.







Vejret i Aasiaat er begyndt at blive lidt mere efterårsagtig og er meget omskifteligt. Det ene øjeblik er det tåget, så det ikke er muligt at se 15 meter frem, en time senere skinder solen, og det er helt sommerligt, for igen en time senere at regne. Der er ikke længere midnatssol, men der er stadig nogle meget flotte nætter hvor der er et helt usædvanligt flot farvespil.




Bedste hilsner Noomi, Mia og Johannes