Få mail ved nyt indlæg

20 juli, 2012

Endelig kom den

Vi har ventet længe og med stor spænding, forventning og en lille form for nervøsitet på at den skulle melde sin ankomst.
Jollen som der skrives om, landede i Aasiaat for ca. 1½ måned siden, og er den bliver brugt meget flittig. Det er fantastisk at kunne sejle rundt omkring alle øerne og sejle ind i bugterne hvor der altid er læ. Områderne varierer meget, og det er en fantastisk naturoplevelse hver eneste gang. Næsten på hver tur ser vi hvaler som boltrer sig. I sidste ude kom 4 pukkelhvaler op 20 m. foran jollen, hvor de var igang med et kæmpe madorgie. Det er helt vildt og svært at sætte ord på. At slukke motoren og blot fiske den ene store tors op efter den anden, imens stilheden kun bliver afløst af hvalernes blæsens af luft, imens de store isbjerge, og midnatssolen gør sit for at skabe opmærksomhed, gør virkelig at man føler, man er havnet i et af de smukkeste steder i verden. Det at vi kan sejle lidt væk fra Sømandshjemmet og tænke på lidt andet end arbejde, er virkelig genialt, og hver tur i båden bliver nydt i fulde drag.


Den nye jolle som er døbt Oldtrafforti af den gamle ejer, som åbenbart var stor Manchester United fan.


En lokal mand som Johannes kom i snak med, spurgte Johannes om han ville sejle med ham ud og fange nogle torsk. Manden havde ingen jolle, men manglede virkelig en masse torsk. De endte med at de tog på fisketur og fangede utrolig mange torsk. Det viste sig, at manden kun skulle bruge 4 torsk og og derfor var der dømt rensning af de mange fisk efter midnat på sømandhjemmet. Det var ikke lige planen, men et godt eksempel på at sprogforvirring ofte ændrer tingene en smule

Et gangske normalt syn når der sejles rundt omkring Aasiaat. Det bliver vi aldrig trætte af at se på. Hvalerne kan komme meget tæt på. En enkelt gang svømmede en hval under jollen og kom op på den anden side igen. Der holder man lige vejret imens... 

Vejret har på det seneste været helt sommeragtig og det er sjovt når turisterne kommer fra Danmark siger, at det er underligt at komme til Aasiaat, og det så er bedre sommervejr end hvad de rejste fra i Danmark. Solen går stadig ikke ned så mange nætter skinder solen hele natten, hvilket giver nogle rigtig flotte farvenuancer på nattehimlen.


Dejlig udsigt selvom det er midt om natten

På vej til en lille bygd var dette isbjerg ved at vælte rundt, hvilket nok kunne have givet nogle ret store bølger. Det hævede sig dog 4-5 meter for igen at falde på plads igen. Det er ret specielt at sejle rundt imellem alle isbjerge, imens sæler, fugle og hvaler også er inden for synsfæltet.

På trods af den flotte natur er der også en bagside af byen. Lossepladsen eller dumpen som den kaldes, er noget som nok ikke vinder nogen miljøpris. Når der ikke er mere plads på dumpen, skubbes alt affald i havet, og det er virkelig alt bortset fra batterier og afføring, så alt fra gamle biler, til alm. husholdningsaffald ligger i en stor bunke, som til sidst ender i haver. Det er altså den måde som det gøres på her.


Aasiaat havde fornøjelsen af en masse krydstogtturister, og nogle af dem besøgte sømandhjemmet. Vi serverede smagsprøve på moskus, og mange havde nogle gode timer på sømandshjemmet. Det var så vidt vi ved, det største skib som har lagt til kaj i Aasiaat, så det var noget byen fulgte med i. Turisterne havde ikke fået et bykort, så vi var på gaden for at guide folk til sømandshjemmet. Det var let at finde turisterne da de alle havde samme farve regntøj og paraply.



Da der var Sankt Hans var der et arrangement på Sømandshjemmet. Det blev en stor succes hvor børnene bagte snobrød og ristede skumfiduser, spiste gratis pølser og brød, samt drak utrolig meget saft. Der var 90-100 personer samlet og aftenen begyndte naturligvis med at brænde en heks, derefter blev der holdt en andagt der blev sunget nogle grønlandske salmer. En hyggelig og god aften, som mange satte stor pris på. Det er sjældent der sker noget i byen, så folk er altid positive for arrangementer, og når det så samtidigt er gratis, er det altid en succes.





På dette link : http://sermitsiaq.ag/node/129505 er det muligt at se flere billeder samt læse mere om aftenen. 


Mia's fødsels står for alvor lige på trapperne. I morgen rejser vi til Nuuk, via Ilulissat, for at Mia kan føde der. De nyeste retningslinjer er, at en fødsel max må gå 10 dage over tid, ellers skal fødslen igangsættes. Da der ikke er noget overvågningsudstyr på sygehuset her i byen, er det derfor nødvendigt at flyve til Nuuk. Terminen er sat til d 7/7, men der har ikke været plads på flyveren før d. 20/7. Jordmoderen er også gået på ferie her i byen i fredags, så det er nok fint nok at komme til Nuuk.
Vi venter naturlig meget på at vores lille baby skal komme ud til os. Mia har det godt, men er naturligvis ved, at være utålmodig på at barnet melder sin ankomst. Rigtig mange følger med i graviditeten, og der er umuligt at gå en tur i byen uden folk stopper og spørger til fødslen. Noget af personalet er på ferie i Danmark, og de ringer flittigt og spørger til Mia. Så der er stor opmærksomhed på den store mave fra såvel de mange gæster på sømandshjemmet, de lokale i byen, samt fra personalet.


Det var alt for denne gang. Næste indlæg skulle gerne vise et billede af en mere :)

Mia, Johannes og banditten i maven, som efterhånden er ved at være en stor bandit




Ingen kommentarer:

Send en kommentar