Få mail ved nyt indlæg

08 juni, 2012

Travlhed på Sømandshjemmet


Breaking news er det ikke, men lidt nyt er der.

De sidste 2-3 uger har der været meget travlt på Sømandshjemmet. Der har været flere kurser, og alle værelser har stort set været udlejet i hele perioden. I cafeteriet er der også travlt, og derfor har vi ansat en håndfuld ungmedarbejder, som skal hjælpe til med at klare opvasken. Dette har hjulpet, så personalet i køkkenet bedre kan følge med. Generelt kan vi godt mærke at højsæsonen så småt er begyndt.


Nu da Sømandshjemmets egen bådbro er kommet i vandet, kommer der ofte gæster med små joller som enten skal samles op, og skal sejles videre til bygder, andre gange er det gæster som kommer for at spise. Det er meget hyggeligt at der kommer gæster i joller morgen, middag og aften for at få noget at spise, og hænge ud på Sømandshjemmet.

Siden sidst vi skrev på bloggen har vi haft besøg fra Danmark af et par venner. Dejligt at få et afbræk fra hverdagen. Mia fulgte med vores venner til Ilulissat og blev der et par dage, mens Johannes fik nogle timer om eftermiddagen i byen, hvorefter han tog færgen hjem til Aasiaat igen da arbejdet kaldte.
Naturen blev endnu engang en storslået oplevelse for os. Vi så hvaler fra båden, og har også flere gange set hvalerne meget tæt på Sømandshjemmet.



Vores gæster fra Danmark, Anina og Marie, var med på en tur i en lille jolle i havene omkring Aasiaat. 


Vejret i Aasiaat har i mange dage været helt sommerligt, hvilket vil sige mellem ca. 13-15 grader. Da solen skinder dag og nat virker det meget varmere end hvad det reelt set er. Det meste sne er nu smeltet, og derfor er vi begyndt med de udendørs projekter, som trænger til at blive ordnet. Der er en del malerarbejde, som ligger og venter, samt en del oprydning, og alm. vedligeholdelse, som skal til for at bygningerne kan klare det hård vejr.


Resterne af et gammelt skur som skulle fjernes.




Nedenfor ses diverse billeder fra Ilulissat.



Maven hos Mia er nu så stor, at det er nødvendigt at bruge Johannes's jakke...... 


Ved indsejlingen til Ilulissat var der lige et enkelt problem. Et isfjeld lå i vejen, så skibet måtte sejle ind i det et par gange for at knække det over. Det var rent Titanik.
















Mia havde nogle rigtig gode og hyggelige dage i Ilulissat, hvor der blev tid til at spise på restaurant, og gå på cafe. Derudover blev det også til en midnatstur, hvilket var utrolig smukt.





Sømandshjemmets gæster følger meget med i hvor stor Mia er blevet. Mange gæster, som vi ikke kender, tager det ofte som en selvfølgelig, lige at skulle mærke på maven.
Mia's mave vokser og vokser, og i dag er der præcis en måned til at hun har termin. Vi glæder os meget, og er meget spændte på, hvordan det hele kommer til at gå. 
Barnevognen er kommet med skibet, og sengen til den lille bandit er også samlet, og står klar i soveværelset. Vi håber at barnet kan sove trods larmen fra ventilationsanlægget i køkkenet, der tydeligt kan høres i soveværelset, ellers har vi et par høreværn i fyrrummet, som må tages i brug. 
Vi ved ikke om det bliver en pige eller dreng, så vi er ret spændte hvad det bliver. Personalet kæmper om at få lov til at være moster, barenepige mm., så det er skønt at de lever med i det. Mia har det i det hele taget rigtig godt, og har haft det i det meste af graviditeten, hvilket gør os meget velsignet, og gør at Mia trods hendes store mave, ikke er gået ned i timer endnu. Mia har forøget hendes kropsvægt med 28 %, imod Johannes' 10%, dog er der ingen som kommer og trykker Johannes på maven.


Hvis vi skal skrive hvad der er mest frustrerende ved at være bestyrer på Sømandshjemmet er det, at vi ikke føler, der er nok tid til at snakke med mennesker i byen, på havnen, hotellets gæster samt personalet.
Det er svært at få tid til det hele, og vi snakker lidt med mange, og prøver at hjælpe, så vidt vi har kræfter, men det føles tit som ulige kamp, da behovet bare vokser og vokser.
Der er et meget stort behov for at gæsterne kan få lov til at fortælle deres "livshistorier". Om det er fordi gæsterne ved at vi er et kristent lederpar skal stå hen i det uvisse, men nogle gange bliver Johannes kaldt for sømandspræsten, hvilket er en ret stor titel som kan være svært at leve op til. 

Vi købte nogle kristne bøger, som vi har sat i et skab, som gæsterne kan bruge mens de er her. Vi havde undret os over, hvor nogle af bøgerne blev af. Da vi i går gjorde en lidt større rengøring i dagligstuen fandt vi 4 bøger, som var flyttet op i dagligstuen. Ofte kan vi se at Bibelen faktisk bliver brugt på værelserne. Det er rart trods alt, at hvile i, at Helligånden er virksom på Sømandshjemmet, og at den mere end rigeligt, klarer alt det som vi ikke føler vi kan slå til med.

Tak for forbøn, og tak om jer der læser med, vil bede om at vi forsat må have styrke og kræfter til, at være  noget for de mennesker som vi er i berøring med.

Bedste hilsner her fra Aasiaat. 





2 kommentarer:

  1. - Mia.
    - Hit.
    - Där Mia.
    - Hej, hej Mia.
    - Mia.
    - Hit. Komma. (sträcker ut armarna)

    SvarSlet
  2. WOW, hvor er du smuk, Mia! Tak fordi I har tid til at skrive indlæg på bloggen, så vi andre kan følge med i jeres liv herhjemme fra. I er savnet her i Århus!

    SvarSlet