Få mail ved nyt indlæg

29 februar, 2012

Tilbage til arbejdet

Så er hverdagen atter kommet tilbage, og vi beklager at der er gået så lang tid siden sidste opdatering. Dette skyldes dels at vi har været i København, til et konvent sammen med andre bestyrer fra sømandshjemmene i Grønland, samt medarbejderne i Danmark. Det var nogle gode dage, og derefter var vi en uge i Sverige ved Mia's familie, samt et smut hos Johannes' søster og mand. Alt i alt godt lige at komme lidt væk fra en hektisk hverdag, og det var tiltrængt lige at få ladt batterierne op igen.



Den dag Johannes' forældre kom havde Johannes fødselsdag. Det blev fejret i vores lejlighed med kaffemik, og personalet havde lavet lavkage. Assistenterne havde købt en fin anorak så han blev fejret på rigtig grønlands vis.


Nogle af gæsterne og personale

Imens vi var væk fra sømandshjemmet var det Johannes' forældre som havde posten som vikar. De fik hurtigt sat deres præg på sømandshjemmet med nye opskrifter i køkkenet og dagligstuen blev endevendt, inden vi havde sat os i flyet imod Danmark. At dagligstuen er blevet mere indbydende, har betydet at der de sidste 14 dage, har været 10-15 personer hver aften, som har hygget sig med kaffe, kage, tv og spil. Det har skabt en rigtig god stemning om aftenen.
Den anden dag var vi 18 personer med til morgenandagt i dagligstuen, hvilket var rigtig dejligt at opleve. Det er ret fantastisk, at det kan lade sig gøre at drive et sømandshjem, hvor der er mulighed for at holde andagterne for gæsterne på sømandshjemmet. Det er dog langt fra hver dag, at der er andre end personalet med, men tilbudet står altid åben.

Vi har lavet lidt om på vores vagtskema. Det har resulteret i at der nu altid er en vågen nattevagt tilstede på sømandshjemmet. Dels for at give gæsterne mere tryghed, men også for at kunne yde bedre service med morgenmad fra kl. 6.00 som der fx var behov for i morges, da flyet skulle afgå tidligt.
At Johannes kan få lov til at sove om natten, uden at skulle op flere gange har givet os lidt flere kræfter i hverdagen. Vores arbejdsdag er i forvejen ofte på den forkerte side af 12 timer, så at også skulle op om natten var begyndt at blive meget hårdt.
Det er rygtes i byen at vi har en nattevagt, hvilket har resulteret i at taxichaufførerne godt kan ringe kl. 04.00 og gerne vil have smørrebrød og kaffe, hvilket de naturligvis godt kan få, til stor glæde for taxichaufførene.

Den dag vi kom tilbage til sømandshjemmet begyndte der igen at være mange helikopteraflysninger til bygderne. Om det er en tilfældighed, eller om Air Greenland ikke turde sende gæster herned på sømandshjemmet med Johannes' forældre som vikar vides ikke, men faktum er at lige siden de tog hjem igen, har sømandshjemmet været godt belagt, grundet helikopter aflysninger samt almindelige bookinger.

 Johannes' forældre skulle lige vende sig til kulden....


Fra en af de højeste punkter på øen kunne vi lige ane solen. Det var helt fantastisk endelig at se solen igen, efter måneder uden at det havde været muligt. Den dag hvor solen stod op, og det burde være muligt at se solen for første gang, gik alle skolebørn op på dette punkt med tegninger af solen for, at byde den velkommen. Der skulle alle børnene og lærerne synge "I østen stiger solen op". Det er en fin tradition, men i år var det umuligt at se solen da en snestorm lage vejen forbi samtidig. Børnene så i hvert fald meget forfrosne ud og de kæmpede en hård kamp for at holde fast i tegningerne.

I sidste uge havde vi en ½ fridag sammen, og den brugte vi på at gå ud til et isbjerg som er frosset fast i isen. Afstanden ud til isbjerget snød lidt og det samme gjorde størrelsen på isbjerget. Det var virkelig et stort isbjerg når står og kigger op på det. En god naturoplevelse, og vi regner med at vil tage derud igen næste gang, vi har tid til det, dog vil vi stå på ski derud næste gang. Om isbjergnet når at tø inden, må vi vente og se.

Naturen er barsk og ubeskrivelig hård, men samtidig vanvittig flot

På vej ud til isbjerget kunne vi godt se, at isen begyndte at blive lidt brun/sort i det inde ved bredden. Vi kig ca. 75m. fra bredden, men vi var alligevel tæt nok på til, at vores bange anelser kunne bekræftes. Hele byens slam blev ledt ud igennem et rør og direkte ud i havet. Stanken kom lige imod os, så der blev gået ret hurtigt væk fra området, hvor det blev udledt. Nogle huse i byen har ikke kloark forbundet til toilettet, og derfor bliver indholdet fra toiletterne samlet i nogle gule plastiksække. Disse lå også og blomstrede og gav en liflig lugt, og en knap så flot naturoplevelse....

Herligt syn fra havsiden

Den sidste uges tid har det været rigtig koldt. Det vil sige at det har været omkring 31 grader frost. Det er ekstrem koldt, og når der så samtidig nogle dage har været snestorm, kan en gåtur fra hovedbygningen til vores anneks være lidt af en udfordring. Det er så koldt at der nogle steder er is på indvendig side af vinduerne, på trods af at det er forholdsvis nye termovinduer. Nogle vandrør har også været frosset så det har givet lidt ekstra arbejde for os.

Den smukke by set fra havisen

Byens livline kæmper sig igennem havisen. I forgrunden er det muligt, at se en af byens turistattraktioner. En gammel fiskefabrik, som ligger på en øde ø.

Nogle gange føler vi os lidt som polarforskere når vi bevæger os rundt ude i naturen.


Udsigt over byen og havet fra den modsatte side af sømandshjemmet.

Sømandshjemmet indhyllet i sne og is.



Byens losseplads, som i øvrigt kaldes for dumpen, hvor alt affald til sommer bliver skubbet direkte i havet. Det eneste som bliver sorteret er batterier.



 Familie Jensen på tur, alle 3 :)


Vi vil også benytte lejligheden til at byde de nye bloglæsere fra Tanzania, Argentina, Rusland, Hongkong, Holland, samt Georgien velkommen til at læse med.




 

2 kommentarer:

  1. DEt var mig som da jeg var på ferie i Tanzania tjekkede jeres side:) Resten har jeg ikke ansvaret for. Dejligt at læse nyt og godt at se jer sidst i Kbh.
    bedste hilsne rpeter rask

    SvarSlet
  2. Härligt med en uppdatering!
    Tummen upp för nattsömn (kommer andra anledningar till att ni inte får det sen;)
    och likaså höjs tummen för halva fridagen.

    Och säkert för tredje eller sjunde gången, det är så häftigt att husen ser ut som en färgpalett.

    Citat Hilda: "Mia, Mia, Mia..."

    SvarSlet