Få mail ved nyt indlæg

23 oktober, 2011


Siden sidst er der igen sket en hel masse. Vinteren har for alvor sat sit aftryk her i Aasiaat. Dagligt vælter det ned med sne, og det virker efterhånden til en ulige kamp, når det kommer til at holde trapperne og vejen over til vores Anneks ryddet for sne. Vi giver dog ikke op uden kamp, så der bliver skovlet i vildskab.

Når klokken bliver 18 er der helt mørkt her, og det begynder så småt at sætte sit præg på byen. Alt foregår i et lidt andet tempo nu end da vi kom hertil. Heldigvis lyser sneen meget op, så det virker ikke så mørkt, som vi ellers havde frygtet. På en måde er tingene gået lidt i dvale, og når der samtidigt ikke er det same antal gæster på sømandshjemmet som i højsæsonen, så er der mere tid til at få renoveret forskellige steder rundt i bygningerne.


Sådan er udsigten fra lufthavnen.

I dag skal vi have søndagsmiddag på sømandshjemmet. Det vil sige, at maden er der gjort lidt ekstra ud af, og i dag står menu'en på rensdyr. Det smager fantastisk godt, men det er selvfølgelig hårde tider for julemanden.

I sidste uge havde vi besøg af administrationschefen fra Danmark. Det blev nogle lange dage med budgetforhandlinger ud på natten. Vi havde en del ønsker for stedet, så det er spændende hvor forhandlinger ender, når det engang skal endeligt godkendes. Udover en masse snak om økonomi fik vi også vendt mange andre ting, og det var alt i alt nogle dejlige dage.
I nat var Johannes oppe kl. 03 op lukke gæster ind på sømandshjemmet. Det kan til tider godt sætte sine spor, når vi skal op flere gange om natten. Derfor har vi besluttet  at ansætte en nattevagt, for til dels, at højne serviceniveauet, men også forhåbentlig gøre det til et mere trygt, og et mere sikkert sted at være om natten.
Uden at prale vil Johannes nok tage rekorden i, hvor hurtig en bestyrer har været nede og betjene kunden midt om natten. Mia siger, at han reagerer pr. instinkt når tlf'en ringer om natten, og nærmest løber ned af trapperne og lukker kunden ind. Forklaringen er nok, at tiden hos Falck hvor alarmen kunne gå imens man sover, stadig sidder i kroppen.

Rent forretningsmæssigt er vi meget spændte på den kommende tid. På nuværende tidspunkt har Cain brugt omkring 6 milliarder på at finde olie i Diskobugten uden det store held. I 2013 kommer alle de andre store olieselskaber, og prøver at finde olie. Det bliver en spændende tid, og mange lokale firmaer er begyndt at investere, så de kan være klar når det store ryk kommer. Alle tænker nok bare inderst inde, hvad nu hvis de ikke kommer...

Et tegn på at vi er faldet godt til er, at når vi går en tur til købmanden så tager det længere og længere tid. Det skyldes at vi så småt er ved at være et kendt ansigt i byen, og de lokale vil meget gerne snakke med en. Det er rigtig hyggeligt, men en kort gåtur, bliver ofte noget længere en forventet.

Det som vi havde ventet på, siden vi kom første dag skete så i onsdags. Vores bil gik nemlig i stykker. Det er sådan, at vi kører altid gæsterne til lufthaven eller færgen, når de skal rejse fra sømandshjemmet. En ny bil har stået øverst på ønskesedlen i en lang periode, men meget symbolsk kunne bilen holde til én og kun én tur mere, efter at administrationschefen var blevet kørt til lufthavnen... Normalt kører vi folk så tæt på indgangen som muligt i lufthaven, så der ikke er så langt at gå med deres baggage. Det havde Johannes naturligvis også gjort denne dag, men da han stod og skulle have deres kufferter ned fra ladet, lød det pludseligt, som om at en en mindre krig var startet. Faktum var at gearkassen var brudt fuldstændig sammen, og bilen ikke kunne køre mere. Så indtil bilen kunne flyttes nogle dage senere, stod sømandshjemmets bil som det første man fik øje på når man går ud fra lufthaven. Om det var god reklame at vores gamle bil stod der ved vi ikke, men dårlig reklame er jo bedre end ingen reklame.



Endnu en af de berømte lagkager på sømandshjemmet.

Nu skal det lige nævnes at det er en meget lille lokal lufthavn, og hvis man kommer for tidligt i forhold til flyvningerne, er dørene låst for så er personalet ikke mødt ind endnu, og så må passagerene vente i kulden til personalet er mødt ind..

Efter lidt snak frem og tilbage med Toyota i Sisimiut, har vi fået arrangeret at den nye bil kommer om en måned i stedet for først til sommer. Så der er brugt lidt på at planlægge, hvordan vi bedst kunne klare os uden en bil den næste måned. Varerne på havnen er blevet hentet,  60 liter mælk ligeså, og sodanvandsflaskerne afleveret, så vi klarer os nok. Det er mere ærgerligt vi må henvise gæsterne til en taxa, den næste måned, men så er det til gengæld gode tider for byen taxichauffører.

Taxichaufførerne sidder i øvrigt ofte i vores cafeteria og spiller dam. Det går så hurtigt, at det er svært at følge med, men det giver meget liv og glæde i cafeteriet.
På sportsfronten er vi blevet inviteret med til en turnering i badminton imod de andre firmaer i byen. En invitation som vi har taget imod, og ser frem til at tage pokalen med til sømandshjemmet. Formen er dog ikke hvad den har været, da gratis kage, og begrænset frugt begynder at sætte sine spor, men hvad gør man ikke for at holde varmen, nu når det bliver rigtig koldt. Det er hårdt, men vi må jo ofre os, og spise lagkage hver dag, og frituren står jo også og frister en hele tiden med en dejlig pølsemix, med byens bedste pomfritter.
På cafeteriasiden har vi oprustet med en helt ny kaffemaskine. Den kan lave alm. kaffe, caffe latté, espresso, capputino, så det er vi lidt spændte på, om det er noget som kan slå igennem her i byen.

Dagene flyver virkelig afsted, og de er meget afvekslende. Vi har været inviteret til 2 gange kaffemik. Først hos en køkkendame som havde fødselsdag, og derefter ved en ansats søn som fyldte 20år. Begge var rigtig hyggelige, og  det var spændende at få et indblik i kulturen, og i de grønlandske madspecialiteter. Et par dejlige oplevelser, og hyggeligt samvær.



Kista som havde et par "private" fugle i fryseren, som hun skulle med hjem. Vi blev lidt overrasket, da vi så de stak op af hendes håndtaske...



Til alle jer der læser med på bloggen, uanset hvilket af disse lande du befinder dig i; Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Australien, Tyskland, Letland, Grønland, USA, Cambodja, Rusland eller Vietnam, så skal du have et ord med på vejen, og nye læsere er selvfølgelig også velkommen.

Dette er til gengæld ikke nyt, men det er fantastisk aktuelt stadigvæk. Uden disse ord var vi aldrig blevet bestyrer på sømandshjemmet, og uden disse ord var der ikke grund til at drive sømandshjem.

Efferserbrevet 1 v. 3-7

For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden
fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår
hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har
skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for
vore synder ved Guds rige nåde.

Nogle dejlige befriende vers. Tænk over at der står "I ham har vi forløsningen"
ikke i os selv, men det er i ham. Det giver ret til barnekår og det giver mod og styrke til at gå opgaverne og udfordringerne i møde. Det er fantastisk!

Forsat god søndag - Johannes og Mia

1 kommentar:

  1. härligt att läsa om hur ni har det!!

    dom där frusna fåglarna var dock ingen direkt aptitretare... ;)

    nu har jag precis kommit hem efter en dag på Barnkliniken. Kul att få se hur de har det där! Praktiken e slut. Dags att skriva hemtenta och hålla helg!! (hur man nu gör det samtidigt?!)

    stor kram till er!
    lisen

    SvarSlet