Få mail ved nyt indlæg

29 oktober, 2011

Dagen i dag bød på endnu en stor oplevelse. Vores køkkenleder spurgte Johannes, om han ville med hendes mand ud og sejle. Det er et tilbud, som er meget svært at sige nej til. Problemet var dog, at der netop har været lønningsdag, og stort set hele byen har festet hele natten. Det betød så ,at vi manglede en stuepige, samt en i køkkenet om dagen, og en til aftenvagt ligeledes i køkkenet. Trods det tog han alligevel på tur, så Mia gav en hånd med på værelserne og i køkkenet.

Solopgang.

Turen gik over alt forventning, vi så 2 sæler, men de ville ikke rigtig fanges i dag, så de fik lov til at svømme videre rundt i det store hav. Efter ca. 1 times sejllads kunne dagens føde bestående af 2 kopper kaffe ikke blive i maven mere. Men efter at mavesækken var blevet forsøgt tømt 5-6 gange gik det bedre. De høje bølger var mere en hvad en nybegynder på havet kunne klare.
Undervejs gjord vi nogle stop og fiskede efter torsk. Det blev en stor fangstsucces, og det virker som om, at det er noget lettere at fange 50 pæne torsk, end når der skulle bruges 5 skaller i Danmark til geddemadding. Endeligt bar forsøget på at skyde nogle edderfugle ikke frugt. De fløj i hvert fald alle sammen videre. I næste uge er det meningen, at Johannes skal have et jagttegn. Det kan man få, fra når man er 12 år. Det kan efter sigende købes i butikkerne, og man skal ikke op til nogen prøve. Flere gange har vi i øvrigt set drenge i 12-13 års alderen gå rundt med hver dages riffel. Det er noget vi lige skal vende os til...

Endnu en solopgangsom, vi nåede at se solen stå op 2 gange på sejlturen.

Trods at Johannes lignede Michelinmanden, da han var iført 2 par skiunderbukser, cowboy- og skibukser, 2 gange termoundertrøje, alm. tyk trøje, vinterjakke, og yders 1 termokedeldragt, blev det en tur hvor kulden vandt alle 6 timer turen varede. Det skal dog også lige siges, at det var så koldt at den medbragte kaffe frøs til is på trods af, at den stod inde i kabinen og var i et termokrus...

Den flinke skipper, som ikke altid havde handsker på, og alligevel aldrig frøs.

I denne uge har vi haft en del at se til om natten. Sidste nat blev vi vækket 5 gange, med spørgmål imellem mulighed for rumservice, hvor ønsket var spiritus, selvom det jo er forbudt a drikke alkohol på sømandshjemmet, til et rekulært slagsmål i vores anneks. Så jo hver dag har sine oplevelser, men det er nætterne også begyndt at have.

Et lille men meget flot isbjerg fra sejlturen.

Vores køkken har fået et helt nyt induktionskomfur, hvilket har bragt stor klæde i huset. Det er virkelig godt, og bliver helt sikkert til stor gavn. Det tog elektrikeren næsten 3 arbejdsdage med 2 mand igang, at få sat op, og da kloarken samtidig var tilstoppet var VVS manden også i huset. Endelig havde der også været forsøg på indbrud om natten, så tømmeren var også kommet, så jo der var håndværker i huset den dag, og der skete virkelig noget.

Mia igang med at tælle vores lager op i en af de 2 indendørs frysere.



Endnu engang bliver vi forundret over naturen heroppe. Det er virkelig smukt og Guds skaberværk bliver bare mere og mere betagende.
Det er mildest talt imponerende.

Salme 104 v. 24 - salme 124 er i øvrigt værd at læse igennem.
"Hvor er dine værker mange, Herre!
Du har skabt dem alle med visdom,
jorden er fuld af dit skaberværk."



- Mia og Johannes

23 oktober, 2011


Siden sidst er der igen sket en hel masse. Vinteren har for alvor sat sit aftryk her i Aasiaat. Dagligt vælter det ned med sne, og det virker efterhånden til en ulige kamp, når det kommer til at holde trapperne og vejen over til vores Anneks ryddet for sne. Vi giver dog ikke op uden kamp, så der bliver skovlet i vildskab.

Når klokken bliver 18 er der helt mørkt her, og det begynder så småt at sætte sit præg på byen. Alt foregår i et lidt andet tempo nu end da vi kom hertil. Heldigvis lyser sneen meget op, så det virker ikke så mørkt, som vi ellers havde frygtet. På en måde er tingene gået lidt i dvale, og når der samtidigt ikke er det same antal gæster på sømandshjemmet som i højsæsonen, så er der mere tid til at få renoveret forskellige steder rundt i bygningerne.


Sådan er udsigten fra lufthavnen.

I dag skal vi have søndagsmiddag på sømandshjemmet. Det vil sige, at maden er der gjort lidt ekstra ud af, og i dag står menu'en på rensdyr. Det smager fantastisk godt, men det er selvfølgelig hårde tider for julemanden.

I sidste uge havde vi besøg af administrationschefen fra Danmark. Det blev nogle lange dage med budgetforhandlinger ud på natten. Vi havde en del ønsker for stedet, så det er spændende hvor forhandlinger ender, når det engang skal endeligt godkendes. Udover en masse snak om økonomi fik vi også vendt mange andre ting, og det var alt i alt nogle dejlige dage.
I nat var Johannes oppe kl. 03 op lukke gæster ind på sømandshjemmet. Det kan til tider godt sætte sine spor, når vi skal op flere gange om natten. Derfor har vi besluttet  at ansætte en nattevagt, for til dels, at højne serviceniveauet, men også forhåbentlig gøre det til et mere trygt, og et mere sikkert sted at være om natten.
Uden at prale vil Johannes nok tage rekorden i, hvor hurtig en bestyrer har været nede og betjene kunden midt om natten. Mia siger, at han reagerer pr. instinkt når tlf'en ringer om natten, og nærmest løber ned af trapperne og lukker kunden ind. Forklaringen er nok, at tiden hos Falck hvor alarmen kunne gå imens man sover, stadig sidder i kroppen.

Rent forretningsmæssigt er vi meget spændte på den kommende tid. På nuværende tidspunkt har Cain brugt omkring 6 milliarder på at finde olie i Diskobugten uden det store held. I 2013 kommer alle de andre store olieselskaber, og prøver at finde olie. Det bliver en spændende tid, og mange lokale firmaer er begyndt at investere, så de kan være klar når det store ryk kommer. Alle tænker nok bare inderst inde, hvad nu hvis de ikke kommer...

Et tegn på at vi er faldet godt til er, at når vi går en tur til købmanden så tager det længere og længere tid. Det skyldes at vi så småt er ved at være et kendt ansigt i byen, og de lokale vil meget gerne snakke med en. Det er rigtig hyggeligt, men en kort gåtur, bliver ofte noget længere en forventet.

Det som vi havde ventet på, siden vi kom første dag skete så i onsdags. Vores bil gik nemlig i stykker. Det er sådan, at vi kører altid gæsterne til lufthaven eller færgen, når de skal rejse fra sømandshjemmet. En ny bil har stået øverst på ønskesedlen i en lang periode, men meget symbolsk kunne bilen holde til én og kun én tur mere, efter at administrationschefen var blevet kørt til lufthavnen... Normalt kører vi folk så tæt på indgangen som muligt i lufthaven, så der ikke er så langt at gå med deres baggage. Det havde Johannes naturligvis også gjort denne dag, men da han stod og skulle have deres kufferter ned fra ladet, lød det pludseligt, som om at en en mindre krig var startet. Faktum var at gearkassen var brudt fuldstændig sammen, og bilen ikke kunne køre mere. Så indtil bilen kunne flyttes nogle dage senere, stod sømandshjemmets bil som det første man fik øje på når man går ud fra lufthaven. Om det var god reklame at vores gamle bil stod der ved vi ikke, men dårlig reklame er jo bedre end ingen reklame.



Endnu en af de berømte lagkager på sømandshjemmet.

Nu skal det lige nævnes at det er en meget lille lokal lufthavn, og hvis man kommer for tidligt i forhold til flyvningerne, er dørene låst for så er personalet ikke mødt ind endnu, og så må passagerene vente i kulden til personalet er mødt ind..

Efter lidt snak frem og tilbage med Toyota i Sisimiut, har vi fået arrangeret at den nye bil kommer om en måned i stedet for først til sommer. Så der er brugt lidt på at planlægge, hvordan vi bedst kunne klare os uden en bil den næste måned. Varerne på havnen er blevet hentet,  60 liter mælk ligeså, og sodanvandsflaskerne afleveret, så vi klarer os nok. Det er mere ærgerligt vi må henvise gæsterne til en taxa, den næste måned, men så er det til gengæld gode tider for byen taxichauffører.

Taxichaufførerne sidder i øvrigt ofte i vores cafeteria og spiller dam. Det går så hurtigt, at det er svært at følge med, men det giver meget liv og glæde i cafeteriet.
På sportsfronten er vi blevet inviteret med til en turnering i badminton imod de andre firmaer i byen. En invitation som vi har taget imod, og ser frem til at tage pokalen med til sømandshjemmet. Formen er dog ikke hvad den har været, da gratis kage, og begrænset frugt begynder at sætte sine spor, men hvad gør man ikke for at holde varmen, nu når det bliver rigtig koldt. Det er hårdt, men vi må jo ofre os, og spise lagkage hver dag, og frituren står jo også og frister en hele tiden med en dejlig pølsemix, med byens bedste pomfritter.
På cafeteriasiden har vi oprustet med en helt ny kaffemaskine. Den kan lave alm. kaffe, caffe latté, espresso, capputino, så det er vi lidt spændte på, om det er noget som kan slå igennem her i byen.

Dagene flyver virkelig afsted, og de er meget afvekslende. Vi har været inviteret til 2 gange kaffemik. Først hos en køkkendame som havde fødselsdag, og derefter ved en ansats søn som fyldte 20år. Begge var rigtig hyggelige, og  det var spændende at få et indblik i kulturen, og i de grønlandske madspecialiteter. Et par dejlige oplevelser, og hyggeligt samvær.



Kista som havde et par "private" fugle i fryseren, som hun skulle med hjem. Vi blev lidt overrasket, da vi så de stak op af hendes håndtaske...



Til alle jer der læser med på bloggen, uanset hvilket af disse lande du befinder dig i; Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Australien, Tyskland, Letland, Grønland, USA, Cambodja, Rusland eller Vietnam, så skal du have et ord med på vejen, og nye læsere er selvfølgelig også velkommen.

Dette er til gengæld ikke nyt, men det er fantastisk aktuelt stadigvæk. Uden disse ord var vi aldrig blevet bestyrer på sømandshjemmet, og uden disse ord var der ikke grund til at drive sømandshjem.

Efferserbrevet 1 v. 3-7

For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden
fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår
hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har
skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for
vore synder ved Guds rige nåde.

Nogle dejlige befriende vers. Tænk over at der står "I ham har vi forløsningen"
ikke i os selv, men det er i ham. Det giver ret til barnekår og det giver mod og styrke til at gå opgaverne og udfordringerne i møde. Det er fantastisk!

Forsat god søndag - Johannes og Mia

07 oktober, 2011

Sidste nyt fra Sømandshjemmet.

Vi har det stadig rigtig godt her på sømandshjemmet. Allerede nu har vi erfaret at der virkelig ikke er 2 dage som er ens. Hver dag har sine nye oplevelser og udfordringer.
På personalesiden har vi oprustet og fået vores egen pedel. I daglig tale går han under "Pedel Jens", han er i slags jobprøvning fra kommunen. Det er dejligt med en ekstra hånd til alle ting som løbende går i stykker, eller som har brug for vedligeholdes. Derudover har vi ansat en ekstra ungmedarbejder i køkkenet, så vi har en mere at indkalde ved sygdom, eller når en fra personalet har vundet i banko.
På hotelsiden kan vi godt mærke der er færre gæster i huset, men til gengæld er der kommet mere mad ud af huset, så der er stadig meget gang i cafeteriet. Det vil sige at der bestilles i stor stil smørrebrød, lagkager og dagens ret.
I denne uge har vi haft både konferencerummet og vores dagligstue udlejet til kurser. Det har givet en god stemning i huset når kursisterne sad rundt på sømandshjemmet og lavede gruppearbejde.


Vi blev nødt til at holde morgenandagt i vores lejlighed, da de andre lokaler var udlejet.


For at afslutte en travl uge har Cirkus Arena (nordens største cirkus) også været på besøg og dem havde vi mange hyggelige timer sammen med om aftenen. De kom tilbage efter forestillingen og spise aftensmad, og hyggede sig sammen med os. Det var 27. år de var her i byen, så de kunne fortælle en masse røverhistorier om de tidligere bestyrerpar, og om udviklingen i byen. Alt i alt en rigtig god oplevelse, hvor vi fik et indblik bag facaden i cikusverdenen.


Stjernerne kom på besøg :) 


Hyggeligt samvær om aftenen med cirkusdirektøren, artisterne og hele holdet omkring Cirkus Arena. Dyrene havde de dog ladet blive i Danmark.


Der sker mange underlige ting hver dag. Fx på vej til lufthaven havde en mand på vej til havnen, fyldt sin bil til den maksimale højde af tomme kasser med sodavand i. Ja, det var næsten imponerende, at så mange kasser var stablet bag i den lille ladvogn. Der skete så det at manden tabte omkring 20 kasser med tomme  sodavandsflasker. De lå overalt, og en dyb grøft var også godt fyldt op. Sømandhjemmet bil afslørede jo, at det var Johannes som kom kørende, og med prædiken fra i søndags om helliggørelse baghovedet, havde han ikke rigtigt noget valg. Da cirkusgæsterne skulle hentes præcis til tiden i lufthaven, blev flaskerne samlet i rekordfart. Mange stod og kiggede i vinduet rundt omkring, på at vi arbejde med at samle alle flaskerne sammen i rekord fart. Det havde nok været lidt af et syn, og folk morede sig over hele situationen, nok også lidt fordi Johannes styrtede rundt for at samle de mange flasker.


Attina og hendes dejlige søn. 


Med lidt færre gæster boende er vi gået igang med en hovedrengøring af værelserne, og alle plastikblomsterne er sendt en tur i kælderen. Johannes' opvækst med de levende planter, har nok sat sit præg, men hele lørdag formiddag blev i hvert fald brugt på at plante om, og gøre hele den nye bygning mere tiltalende med levende blomster.

Der er mange opgaver som vi nok ikke havde tænkt over fulgte med i jobbet som bestyrerpar.
I og med at vi er bestyrerpar, får vi mange informationer om, hvad der rører sig i byen på godt og ondt. Der sker mange tragedier i byen, og vi får set og hørt bagsiden af byen. Vi bruger også meget tid på, at snakke med personalet og hjælpe dem med forskelige problemer og opgaver. På den måde oplever vi at der er forskel på at drive et hotel og så et sømandshjem.
Sømandshjemmet har værelser i et anneks som ligger ved siden af hovedbygningen. Der er der blandt andet  nogle værelser uden bad og toilet på værelserne, men samtidig har vi nogle næsten nye værelser i hovedbygningen med havudsigt og masser af plads. Dette er ensbetydende at vi har mange forskellige kundegrupper på sømandshjemmet da der er efterspørgsel på både de billigste og de dyreste værelse. Vi prøver at gøre alle tilfredse og behandler alle lige, så alle får et godt ophold her.
Nogle gange bor gæsterne her flere uger, og efterhånden kommer vi på fornavn med nogle af dem. Det er hyggeligt, og vi får ofte at vide, at folk har været meget glade for at bo hos os, og har følt sig velkommen, så det er dejligt at høre.

Under oprydningen fandt vi flere sjove malerier. Egentlig skulle vi bare til at smide de kasser som de lå i ud indtil vi fandt ud af hvilken skat der var gemt inde i dem. Nogle af malerierne har en værdi på omkring 15.000kr. så vi er lige ved at finde et sikkert sted de kan hænges op. Indtil videre har vi nok Grønlands flotteste gæsteværelse i vores lejlighed når det kommer til kunst.


En af de skjulte skatte.


Desværre har vi endnu ikke rigtigt haft tid til, at for alvor holde fri. Det kommer forhåbentlig, når vi har fået løst mange af de projekter, som har lagt og ventet på os. Indtil da kan vi altid gå og more os over dem, som laver grønlædervendinger i deres kajakker lige uden for sømandshjemmet, når vi nu er klar over, at meget af vores kloark og toilet bliver skyldet ud, netop der hvor de øver sig... :)

Frosten har nu for alvor sat ind med temperaturer under frysepunktet nat og dag. Søerne rundt omkring er begyndt at fryse til, og vi er så småt igang med at forhøre os, om det er muligt at købe en snescooter, men vi venter på det rigtige tilbud dukker op.

En af vores 3 assistenter havde fødselsdag, og det blev selvfølgelig fejret kage og flag i dagligstuen. 

Vi vil gerne have at sømandshjemmet er et sted hvor folk kan møde Gud både blandt personalet og gæster. Derfor er det en stor velsignelse at kan få lov til holde andagter om morgenen for de ansatte og sommetider også for hotelgæsterne.
Den anden dag fandt vi en Bibel på et af værelset slået op i Esajas. Det var virkelig bare fedt, og jo flere Bibler der bliver stjålet fra værelserne jo bedre. Vi kører altid folk til lufthaven, men transporten fra lufthaven til hotellet sørger gæsterne selv for. Det er ofte under køreturen at folk spørger ind til hvad sømandshjemmet er for noget, og hvem der egentlig står bag det. Så selvom vi bruger meget tid på at transportere folk til lufthaven, er det til tider også en stor velsigne i dette meget simple stykke arbejde.




Et billede fra indgangen til sømandshjemmet mens sneen falder.


Til sidst et vers fra Gal. 3 v. 1 
"Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede." 

Måske ikke et normalt vers at trække frem, men hvor er det vigtigt at blive mindet om, at vi skal have aftegnet Kristus for øjnene af os, som den korsfæstede. Som den stedfortræder, som han var og er for os, da han hang på korset. Det er det billede vi skal have for øjnene af Kristus. Det er den Jesus, som vi ønsker folk skal lære at kende. Ikke bare en eller anden jesus, men Jesus som stedfortræder, som den korsfæstede og opstande. Hvor er det befriende, at det er det samme og budskab der skal forkyndes igen og igen. Vejen er banet, prisen er betalt, alt er rede, Halleluja!


- Mia og Johannes