Få mail ved nyt indlæg

22 september, 2011

Ny blog, og nye oplevelser

Den gamle blog gik kold så, vi fået en ny hjemmeside, og siden du læser dette, virker det til at du har fundet den: www.miaogjohannes.com

Siden vi var i Nuuk.

Fra rejsen i Sisiminut til Aasiaat, fik Johannes lov at side inde ved piloterne. Da vi skulle til at lande i Aasiaat, fløj de rundt om byen, fordi de ville byde os velkommen til byen. Det var en fin gestus, men de andre passagerer i flyet, som var vant til at lande i Aasiaat, kom undrende hen til piloterne efter landingen, og spurgte om de ikke kunne finde vej? Som tak for rundvisningen lovede han piloterne gratis kaffe og kage på sømandshjemmet, hvilket vel er fair nok når, man for sin egen personlige rundvisning over byen.



Dagene går utrolig hurtigt, og vi er så småt ved at vende os til, at det er os som er bestyrer. Indtil i dag har, vi ikke haft ret meget fritid, så dagens fridag, var noget som vi har set frem til. Det er dejligt lige, at kan få lov til at koble af fra alle dagligdagens opgaver, og bare nyde at slappe af og få det sidste pakket ud.

Det gamle bestyrerpar tog hjem d. 14 september, og siden det har vi taget beslutninger om stort og småt.
Mia bliver ofte ringet op af lokale fiskere, som har fanget laks, hellefisk, torsk mm., som ønsker at sælge det. Derudover bliver hun også tit tilbudt at købe moskus eller ren. Det kan virke ret voldsomt når hun lige køber 70kg. moskuskøller af den lokale jæger, men på den anden side, er det vildt fascinerende når det senere bliver tiltberedt så det smager fantastisk. I køkkenet er der meget at se til. For tiden er der en del bestillinger på mad ud af huset. Derfor er det lidt svært at beregne, hvor meget kød som skal tages ud af fryseren og tilberedes. Antallet af portioner kan variere fra dag til dag, imellem 60 og 180 portioner er hvad vi kan regne med. Det kræver sit at forbered sig til de varierende besøg i cafeteriet.

På hotelsiden er der for tiden meget godt fyldt op. Dog, bliver det naturligt mindre hen over vinteren, men indtil nu, har vi mange gæster, hvilket er skønt. Alle hverdage kl. 9.30, holder vi en fælles andagt, og synger et par sange sammen. En på dansk og en på grønlandsk og alt personale, undtaget en i cafeteriet deltager, hvilket er herligt at samles til. Søndag aften samles assistenterne og os til en fælles prædiken i vores lejlighed. Det er virkelig ugens højdepunkt på den rent åndelige side, for vi oplever hurtigt, at alt hvad der normalt var så naturligt med LMU hver torsdag, og kirke hver søndag, bare ikke findes på samme måde her.



Troede ikke det var muligt at få en bedre udsigt end da vi boede i Vejle, men vi tog fejl..


På sømandshjemmet kommer mange forskellige mennesker, og mange lokale kommer og spiser samt får en kop kaffe. Vi prøver at gøre det til mere end bare et hotel, for vi ønsker at det bliver et hjem, men samtidig stiller folk også krav om en vis standart. Det er en balancegang, som vi er ved at lære at håndtere.



Udsigten til den anden side fra Sømandshjemmet.

Der er ansat 3 assistenter fra Danmark, som er til stor hjælp for os. Uden dem vil det ikke være muligt, at drive sømandshjemmet, som det bliver gjort nu. Vi er taknemmelige for deres arbejde og nyder deres fællesskab. Derudover er der 7 fuldtidsansatte i køkkenet, samt 3 afløsere og 3 stuepiger også på fuld tid. Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og vi har det virkelig sjovt sammen med det grønlandske personale. Der bliver grinet og lavet utrolig meget sjov i løbet af en normal dag. Endelig har vi en ansat som sekretær i receptionen. Så når vi skal få arbejdsplanen til at gå op, er det lidt af et puslespil, men det bliver nok lettere med tiden og mere rutine fra vores side af.


Hver dag oplever vi rigtig meget. Det grønlandske folk vil gerne snakke, og er utrolig venlige imod os. Vi er blevet taget rigtig godt imod, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at alle folk på øen ved hvem vi er. Det tager nok lidt længere tid inden vi lærer de mellem 3000 og 4000 personer at kende, som der er her i Aasiaat.




Den sidste uge har vi været ramt af en del stømafbrydelser. Det har bevirket at forberedelserne til "dagen ret" i køkkenet blev lavet i stearinlyset skær, og at alle betalinger i cafeteriet måtte klares med lommeregner og kuglepen. Folk er vant til det, så det er bare at tage det som en oplevelse og det gør folk.
Da strømen gik kom Johannes i snak med en af de lokale som arbejde med at ordne nogle varmerør. Det viste sig, at det var ham som var skyld i, at der ikke var noget strøm i byen. Han havde ganske enkelt savet elledningen over! Han viste saven, og den var meget smeltet. Det er lidt af et under han stadig er i live, men han blev ved med at forklare,at han nu stole mere på sig selv, end på de kort som kommunen have over hvor diverse rør ledninger er placeret.....

Kulturen er helt anderledes ind i Danmark, men vi nyder virkelig, at være blandt det grønlandske folk og lære af deres traditioner. Tingene foregår i et andet tempo, og at personalet som det mest naturlige skal have fri til rensdyrsjagt i 14 dage, eller ved deres børns fødselsdage, giver også lidt arbejde ift. vagtplanen. Vi blev kort tid efter vores ankomst til Aasiaat inviteret til kaffefik hos en af de ansatte, da hendes søn fyldte 2 år, og det skulle selvfølgelig fejres. Endnu en hyggelig og god oplevelse.



Sneen begyndte at vælte ned d. 18 september, og siden det har kulden bidt sig fast.  Det er ca. 3 graders frost om dagen og mellem 5 og 10 graders frost om natten. Sneen er dog smeltet igen de fleste steder, men bilen har fået pigdæk, så vinteren kan bare komme an.
Om søndagen gør vi lidt ekstra ud af det på Sømandshjemmet. Der kommer dug og lys på bordene og flaget skal op på trods af snestorm.



Mange af de lokale kommer og vil sælge souvenir. Dem er vi begyndt at være på fornavn med, og de er nogle utrolig dygtige kunstnere.
I denne uge blev vi tilbudt at købe et hvalroskranie for 30.000kr., prisen var dog til forhandling, men vi bliver ofte tilbudt mange spændende og anderledes ting, som man ikke lige ser i Danmark.




I går kom der varer fra Danmark. 5 paller kom med skibet, og de skulle sættes på plads. Assistenterne og os hjalp til, så det gik fint, selvom de 3 paller med frosne medisterpølser, flæskesteg, kyllinger, skinke mm. var rimelig tunge at få på plads i fryseren, så tog det ikke mere end et par timer. Det bliver nok noget anderledes, når vinterforsyningen kommer, som skal række til 5 mdr. da vi ikke kan være sikker på, at skibene kan sejle hertil i den periode.


Hvis vi skal lave en konklusion over de første knap 3 uger i Aasiaat, må det være at vi har travl, men nyder rigtig meget at være her! Der er mange udfordringer og ting som der skal tages stilling til hver eneste dag, men det er noget vi trives med, og synes det er lærerigt og meget spændende.

Vi vil slutte denne lille roman af, med en stor tak for forbøn og de hilsner vi har modtaget, det varmer. Det betyder meget for os at blive lagt frem for Gud bøn!

Til sidst et vers som er dejligt at blive mindet om:

1 kor. 13 v. 12
Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.







Mia & Johannes

09 september, 2011

Vi er landet i Aasiaat, og er igang med arbejdet her på Sømandshjemmet. Mere info herom kommer senere. Vi har meget travlt, men om nogle uger/måneder, får vi forhåbentlig tid at at skrive lidt mere :)- Mia og Johannes


Det næste hold slædehunde 

Aasiaat by



Flyveturen imellem Sisimiut og Aasiaat fik Johannes lov at side inde ved piloterne.